Defence Academy Denmark

Defence Academy Denmark er en skole, stiftet med et ønske om at træne og udbrede Wing Chun & Sanda kung fu.

Træningen foregår i en afslappet og behagelig, men seriøs, atmosfære, hvor der er plads til alle, uanset ambitionsniveau. Om du ønsker at dyrke motion, der samtidig udfordrer mentalt, eller ønsker at komme i ringen til stævner, så har vi passende udfordringer til dig.

Ønsker du at få en smagsprøve er du altid velkommen til at komme og være med til træningen. Du kan træne gratis og uforpligtende i de første 2 uger, hvorefter du tager stilling til om du ønsker at fortsætte med træningen. Husk en T-shirt og et par jogging bukser. Resten sørger vi for.

Wing Chun er ikke en skønhedskonkurrence, og ingen forventer at du møder i noget dyrt træningstøj lige fra starten. Desuden kan alt udstyr købes igennem klubben til gode, fordelagtige priser.

Defence Academy Denmark deltager gerne i events og stævner rundt om i landet. I ovenstående redigerede video, fra 11. oktober 2014, er Ivan Riener i Esbjerg for at repræsentere klubben, i en venskabskamp, ved Clash of Warriors 5.

Træningen

Det er fælles for både børne- og voksenhold, at vi har en todelt træning. Første del er Sanda, hvor vi har teknik, og en del sparring, for at træne mobilitet og reflekser, samt lære at læse en ikke-Wing-Chun-modstanders bevægelser. Man lærer også at holde ro i sindet, og at fokusere på sin taktik og teknik, i en situation hvor man konstant bliver angrebet og presset.

På børneholdet bliver der under sparring (selvfølgelig) ikke slået og sparket mod hovedet.

På voksenholdet aftaler man selv intensiteten med sin sparrings partner, og her får man, især som ny elev, trænet sig i at bevare ro og fokus på trods af presset fra modstanderens angreb mod hele kroppen.

I træningens anden del, Wing-Chun, trænes teknik i forme og ”drills”, dvs rutiner der gentages for at få indarbejdet bevægelser og reflekser. Herefter trænes forsvar mod forskellige angreb, og vi slutter normalt af med chi-sau, eller en anden form for sparring, hvor formålet er en mere praktisk anvendelse af de optrænede teknikker.

SENESTE NYT
juli 22, 2016 Sæsonstart 2016!

Vi starter mandag d. 8. august 2016! * Alle nye interesserede kan komme og træne med de første 2 gange gratis * Vi træner mandag. Børneholdet træner fra 18:00-19:00. Voksenholdet fra 19:00-20:30. Du tilmelder dig, for en sæson, her på hjemmesiden under menupunktet TILMELD. Til t...

ADRESSE

Defence Academy Denmark

  • +45 22 33 09 78

  • Centralungdomsskolen, Skolevej 1-5, DK-4180 Sorø

Rutevejledning