Hvad er Sanda?

Vi træner også Sanda!

Sanda, der også kaldes kinesisk kick-boxing, er en kampsport, der minder meget om kickboxing, og K-1 især. Ud over K-1 regler er også kast tilladt.

For at sammenligne med Thai-boxing, så er der også her store ligheder, idet man også i Thai-boxing må kaste modstanderen. Blot er det i Sanda ikke tilladt at udføre albue-slag. Kast i sanda er dog som oftest mere varierede, tydelige og, ikke mindst, mere underholdende for tilskuere.

Sanda for fuld smadder! … Want some?

De officielle regler er som følger:

Tilladte teknikker:

  1. Al boksning i kombination med spark til krop og hoved
  2. Lave spark til lår, inderside og yderside
  3. Baglæns spark til krop og hoved, roterende baglæns spark til krop og hoved med fuld kontakt. Også ben fejninger er tilladt
  4. Enhver slags kast
  5. Fastholdelse af modstanders ben og samtidig udføre slag eller spark

Illegale teknikker:

  1. Enhver form for bid
  2. Alle former for slag med håndflade-siden af handsken. (Der må kun udføres slag med handskens knoflade og håndryggen)
  3. Alle spark til nakken og ryggen
  4. Alle former for hoved skaller
  5. Alle angreb mod led (knæ f.eks.)
  6. Spark mod skridtet
  7. Angreb mod nedlagt modstander, eller modstander der berører gulvet med sine handsker
  8. Spytte sin tandbeskytter ud
  9. Fastholdelse i ring-rebene og samtidig udføre angreb

Defence Academy Denmark deltager gerne i events og stævner rundt om i landet. I ovenstående redigerede video, fra 11. oktober 2014, er Ivan Riener i Esbjerg for at repræsentere klubben, i en venskabskamp, ved Clash of Warriors 5.