Voksen

Wing Chun kung fu & Sanda kickboxing for juniorer og opefter

Vi kalder det foreløbigt: Voksenholdet. Holdet har en aldersafgrænsning omkring 15 år og opefter. Træningen på voksenholdet foregår i en afslappet og behagelig, men seriøs atmosfære. Der er plads til alle, uanset ambitionsniveau. Vi er pt. ikke nogen stor klub, og har typisk under 10 på holdet. Vi vil gerne vokse, men ønsker at bibeholde en personlig kontakt og stemning.

Vores medlemmer er fordelt over hele bælterækken, fra begynderhvid til Sifu-sort, så du vil altid kunne finde en makker der matcher dit niveau.

Prøvetræning

Ønsker du en prøvetræning, er du altid velkommen til at komme og være med. Du kan træne gratis og uforpligtende de første 2 gange. Herefter indmelder du dig og betaler kontingent, såfremt du ønsker at fortsætte.

Wing Chun er ikke en skønhedskonkurrence, og ingen forventer at du møder i noget dyrt træningstøj lige fra starten. Så husk blot en T-shirt og et par jogging bukser, så sørger vi for resten. (Desuden kan alt udstyr senere købes igennem klubben til gode, fordelagtige priser – en fordel mere ved klubben).

Vi tager altid godt imod nye medlemmer! Du kommer ikke til at møde en stereotyp macho-stemning hvor alle skal bevise sig. At træne kampsport er en tillidssag, og det skal være trygt, sjovt, inspirerende og udfordrende. Selvfølgelig skal tempo og intensitet kunne skrues op, men det sker efter aftale mellem de trænende.

Om du blot ønsker at dyrke motion, der samtidig er lærerig og udfordrer mentalt, eller måske ønsker at komme i ringen til stævner, så har vi passende udfordringer til dig.

Hvad opnår du med kung fu?

  • du får bedre kondition
  • du bliver mere fleksibel
  • du bliver stærkere
  • din koordination bliver bedre
  • du får større selvtillid
  • du får større selvkontrol
  • du får større udholdenhed
  • du lærer at forsvare dig selv