Voksenpensum
Zvonimir Malesic. Stifter af klubben igennem 17 år. Sort bælte og seneste sæsons underviser (sifu). Nu klubbens øverste overhoved, som af og til kan træffes i klubben.

Sort bælte: 7 beståede gradueringer med stigende sværhedsgrad

De “farvede” grader (gul, orange, grøn, blå, rød og brun) er elev-grader. Sort er første mester-grad. Som det fremgår af tabellen, skal der således gennemføres og bestås syv gradueringer, før man har perfektioneret sin kampkunst til et niveau der berettiger at man kan iklæde sig det eftertragtede sorte bælte.

I takt med at man stiger i graderne, tilegner man sig højere niveauer af praktisk kunnen og forståelse.

De første bælter handler primært om kunnen, i den forstand at man skal kunne demonstrere former og forsvar/angreb i stigende omfang og variation.

Senere skal man også kunne svare på ”hvorfor”, og f.eks. kunne redegøre for fordele og ulemper ved forskellige valg af teknikker.

Der kræves altså en stigende grad af forståelse for den teori der ligger bag.

Udover Wing Chun teknikker skal der også demonstreres kampånd i form af sparring i stigende varighed. Ved gult bælte kræves 3 x 2 min. let sparring med 1 min. pause imellem.

Ved brunt bælte eks: gælder 10 min. sparring med konstant pres fra friske partnere der udskiftes jævnligt. Ingen pauser.

Som det kan ses, er det, i de højere niveauer, en nødvendighed at evne strategisk tænkning, kropskontrol og ikke mindst god kondition hvis man skal gennemføre.

Efter det sorte bælte

Efter sort bælte findes en række såkaldte dan-grader, som kan oversættes til mester-grader.

Har man opnået sort bælte, og er underviser, betegnes man “Sifu”.

Hvor lang tid tager et sort bælte

Der er ingen regler for hvor hurtigt der kan avanceres i elev graderne. Det er helt op til elevens indsats og gradueringshyppigheden. Gradueringer planlægges derfor efter behov.

Efter sort bælte ændrer reglerne sig dog markant. Det dan-niveau tal man erhverver sig, skal man tilsvarende forblive i graden i år. Dvs min. 1 års træning før 2. dan. Derefter 2 års yderligere træning til 3. dan osv. Der findes dog mulighed for dispensation.